Er dit barn vild med at bevæge sig?
Elsker han eller hun at lave seje tricks eller danse hiphop?
Så er AkroBeat – et helt nyt gratis tilbud for børn mellem 8-10 år – sikkert noget, som rammer plet!
I AkroBeat er akrobatik, rytme og musik centrale ingredienser.
Der skal leges, danses, sparkes, synges, laves beats og vises seje skills frem.
Vi skal øve os i et særligt rum
AkroBeat handler om at øve sig, blive bedre og opleve glæden ved at mestre noget nyt – og om at have det virkelig sjovt i et helt særligt rum, hvor man ellers tit skal sidde stille.
Til AkroBeat starter vi med at tænde et stearinlys og puste ud efter en lang dag.
Men der er også plads til spark, ”Kung Fu Fighting” og at stå på hænder i koreografier, som børnene øver fra gang til gang.
Sidst på sæsonen mødes alle holdene i én af kirkerne for at lave en fælles opvisning i forbindelse med en gudstjeneste.
Leg og læring på en anderledes måde
AkroBeat giver mulighed for at lege og lære på en ny og anderledes måde.
AkroBeat er en blanding af dans, musik, sang, rytme og fællesskaber, som er opfundet i samarbejde med en professionel danser og underviser.
Aktiviteten er inspireret af akrobatik, kampdans og moderne dans, hvor man laver historiefortællinger med kroppen.
Børn mødes på kryds og tværs med andre jævnaldrende fra lokalområdet. Det er en god måde at få nye venner på.
Til AkroBeat skal vi træne og blive gode til noget.
Vi skal:
- Øve tricks og akrobatiske bevægelser
- Danse hiphop og vise moves frem i cirkelformationer
- Mærke fællesskabet og glæden ved at mestre noget nyt – og give begejstringen lyd, så det runger i kirken!
Det handler ikke om at vinde
AkroBeat handler ikke om at vinde – men om at være glade, vilde og gode i et fællesskab. Det er sejt!
”Det er fedt, for så lærer jeg at blive bedre til at danse. Det er hyggeligt,” fortæller Ville på 8 år, der har gået til AkroBeat den seneste sæson.
Det har Villum på 8 år også. Han supplerer:
”Jeg kan godt lide at være inde i kirken. Det er flot, og der er ekko.”
AkroBeat skaber både energi og ro gennem rytme, gentagelse og ritualer, vi gør sammen.
Vi håber, dit barn vil være med.
Sådan tilmelder du dit barn
Find AkroBeat i Skelgårdskirken i Tårnby, på Vesterbro i Mariakirken (fra efteråret 2026 i Kristkirken) og i Valby i Ålholm Kirke.
Hvis du vil vide mere eller tilmelde dit barn, kan du skrive til: akrobeat@folkekirken-vesterbro.dk.
Vi ses efter sommerferien!
I Valby, på Vesterbro og på Amager
Find AkroBeat i
Tårnby (Skelgårdskirken) Vesterbro (Mariakirken) og Valby (Ålholm Kirke)
Vi skal:
- Øve tricks og akrobatiske bevægelser
- Danse HipHop og klappe hinanden frem
- Mærke fællesskabet og glæden ved at mestre noget nyt og give begejstringen lyd!
Det handler ikke om at vinde – men om at skabe energi og glæde sammen. Alle kan være med, og vi gør det sammen. AkroBeat skaber både energi og ro gennem rytme, gentagelse og fælles ritualer. Det hele foregår i kirkerummet på en måde, man nok ikke lige har prøvet før!
Fordi børn i dag søger steder at træne, øve og blive gode til noget. AkroBeat giver dem muligheden – på en ny og anderledes måde.
I AkroBeat er fællesskabet vigtigt: man bakker hinanden op, hepper og klapper. Der er plads til alle – uanset hvor dygtig man er. Her handler det ikke om at vinde, men om at skabe energi og glæde sammen.
-
KROPØvelse og mestring
-
FÆLLESSKABVi bakker hinanden op
-
RUMMELIGHEDalle er gode nok
-
RITUALBevægelse og gentagelse skaber ro og mening
Med AkroBeat får kirken en ny rolle: et rum for både krop og sjæl. Et sted, hvor børn oplever, at de er velkomne og kan være en del af et fællesskab. Et sted, hvor tradition og fornyelse mødes i bevægelse, musik og leg.
AkroBeat gør kirken levende – for børn i bevægelse og for fællesskabet omkring dem.
Sheba Mikkelsen Hunter er AkroBeat-instruktør
Sheba Mikkelsen Hunter er cand.mag. i Teater- og Performancestudier og arbejder som underviser og kulturformidler med speciale i dans, bevægelse og kreative læringsrum.
Hun har undervist børn og unge i moderne dans og hiphop bl.a. på Vesterbro Ungdomsgård og Rytmisk Center, hvor hun har haft fokus på at styrke børns selvtillid gennem kreative udtryk.
Sheba har bred erfaring med at udvikle undervisningsforløb, koreografier og afslutningsvisninger og lægger vægt på at skabe inkluderende fællesskaber.
Hun er desuden tilknyttet Det Kongelige Teater som børnerundviser og har arbejdet med outreach og undervisning på Kunsthal n.
Sheba er nu instruktør på pilotprojektet AkroBeat, hvor dans, musik og bevægelse møder kirkens fortællinger og fællesskab.
